Kortene printes, klippes og lamineres.I en bunke lægges alle bogstavkortene (blandet selvfølgelig). I en anden bunke lægges kategorikortene. I hver runde trækkes ét fælles kategorikort og ét fælles bogstavkort. Hver spiller skal på skift sige et ord i kategorien, som starter med det pågældende bogstav. Den spiller, der kan sige det sidste ord, vinder kortene. Vinderen er den, der har flest kort til sidst.
Spillet kan gøres nemmere ved at printe flere “nemme” bogstaver (fx S) ud til bunken og helt fjerne W, X og Z, som alligevel ikke rigtig kan bruges.
Stavelses-“plakaten” printes i A3 og lamineres. Ordene printes (evt lamineres) og klippes ud. Eleverne skal alene eller sammen med andre lægge ordet i det felt, det passer til (efter stavelser).